Eurocon toppic

Hovedmenu

Sprogvalg: dansk Language selection: English Eurocon 2007 logo
Velkommen til Eurocon 2007 nyhedsbrev nr. 5.

Hvis det ser ud som om der ikke er sket så meget i Eurocon-projektet her på det sidste, er det sikkert fordi alle folk har været på sommerferie. Hvis du f.eks. ikke har fået besvaret et spørgsmål via e-mail er det sandsynligvis fordi folk har været ude at rejse. Det er dog ikke fordi der slet ikke er blevet lavet noget i den periode, men mange af aktiviteterne har været interne (redigering og lign.).

Nu nærmer vi os august, og tingene begynder at tage fart igen. Hvis du savner svar på et vigtigt spørgsmål, så find først ud af hvem du skal spørge ved at kigge på listen over de officielle kontaktadresser:
http://www.eurocon2007.dk/contact/

Forudregistrering udvidet

Vi har nu besluttet at udvide perioden hvor man kan forudregistrere sit medlemskab af Eurocon 2007. Perioden bliver udvidet med en uge, og den bliver ikke udvidet yderligere. Det betyder at den endelige deadline for Eurocon 2007 (både medlemskab og hotelreservationer) er: 8. AUGUST 2007.

Efter denne dato kan man kun betale ved døren. Vi åbner for salg af dags- og weekendbilletter allerede om torsdagen. Nærmere information følger senere.

Antologi

Mange af vores publikationer er ved at blive redigeret færdig nu. Det gælder også den europæiske antologi. Bogen kommer op på ca. 240 sider og vil indeholder 12 noveller fra 11 europæiske lande. En af novellerne er Ian McDonalds Hugo-nominerede "The Djinn's Wife". Da Worldcon er overstået ca. en uge før Eurocon 2007 kan vi derfor teoretisk have en Hugo-vinder med i bogen.

Tilmeldingsformular

I forrige nyhedsbrev omtalte vi bl.a. banketten og andre begivenheder. Man kan stadig ikke tilmelde sig nogle af disse ting, men om kort tid kommer der en tilmeldingsformular på hjemmesiden. Dette bliver annonceret både via et nyhedsbrev og på hjemmesiden. Hvis man i øvrigt har haft problemer med e-mail til Eurocon 2007-gruppen i de sidste par dage kan det skyldes at vi har måtte køre på en backup-server i en kort periode.

Praktisk information

Enkelte medlemmer har spurgt efter 'billetter'. Vi udsteder ikke egentlige billetter, men derimod personlige badges. Disse bliver af praktiske og økonomiske årsager ikke sendt ud til folk, men vil blive udleveret ved registrering.

Sofaplads

Vi er begyndt at få henvendelser fra folk der gerne vil bo hos en fan. Hvis du derfor har en sofa eller to og ikke har noget imod at få besøg af en udenlandsk gæst, så henvend dig til Jesper Rugaard på accommodationeurocon2007.dk. Det vil i de fleste tilfælde kun være nogle få nætter det drejer sig om, og det er en meget hyggelig oplevelse, hvor man lærer nye mennesker at kende. Med venlig hilsen Eurocon 2007